Workshop med

Camilla Lærkesen

Brug dine introverte kompetencer til at blive en stærk netværker

Mange introverte føler sig udfordrede af det ekstroverte samfund, vi lever i, der hylder netværk og udstråling. Måske kender du bekymringen fra dit eget liv, når du skal ud i erhvervslivet eller på jagt efter kærligheden. Eller måske gør din ægtefælle, kæreste, veninde, familie, kollegaer eller elever det.

Ved at netværke bevidst og strategisk kan vi sætte vores egne og hinandens kompetencer i spil og opnå mål i fællesskab, som vi ikke kunne nå på egen hånd.

På denne workshop lærer du hvad det vil sige at være introvert, og hvordan du står ved dig selv og din personlighed. Du får inspiration til at netværke på nye måder og redskaber til, hvordan du får dit netværk aktiveret ude i virkeligheden, hvor det virkelig skaber værdi. Og du bliver introduceret for strategier til både at opbygge og vedligeholde et relevant netværk.

At blive en dygtig netværker og en aktiv vidensdeler er heldigvis ikke et spørgsmål om at udskifte din personlighed – men at skifte din tilgang til at netværke. Faktisk har vi allerede et kæmpe netværk – vi skal bare lige lære at få øje på det og aktivere det.

Gennem små øvelser og eksempler sætter vi gang i jeres netværk med det samme.